PDA

View Full Version : Hvad gør man med større børn, der ikke kan sove om natten?


nulletrold
09-12-09, 02:49
Alexander nu tre år og har ikke i de tre år sovet igennem én eneste gang herhjemme. Når han bliver passet af bedsteforældrene kan han godt sove om natten. Så hjælp mig med at finde ud af, hvad vi som forældre gør galt.

Normalt når han vågner kommer han ind til os og sover videre unden brok.
Der har før været perioder, hvor han vågnede og var sulten. Når han havde spist, sov han bagefter. Sådan er det ikke denne gang. I små 14 dage har han været vågen et par timer om natten.
Han falder i søvn i sin egen seng kl ca 18.30. Uden brok lukker han øjnene og sover med det samme. Sådan har det været siden oktober, hvor vi droppede middagsluren. For 14 dage siden begyndte han igen at vågne om natten. Han fik noget at spise og kom ind til os og sov. Men eftet et par dage kunne han ikke falde i søvn igen bagefter. Han lå bare i smørhullet og var vågen, snakkede lidt ind i mellem og vendte sig; nok til at jeg ikke kan sove.
Sidste nat var han vågen 2½ time før han faldt i søvn. I nat er jeg stået op med ham, fordi jeg blev sulten. Han er så ikke sulten, for han har intet spist af sin mad. Han er frisk og glad nu og leger. Der er ingen underholdning, ingen tv eller musik.
Han er også glad om morgenen hvor han vågner til normal tid. I børnehaven kan de ikke mærke noget.

Hjælp mig!!! Hvad skal jeg dog gøre? Skal han puttes senere eller før? Har I andre gode forslag?

ama
09-12-09, 03:25
:knus::knus:

jeg ville prøve at putte ham senere


Når tøsen har holdt fest om natten, så har vi ikke stået op eller noget, men bare ladet lyset være slukket og sagt et par gange at hun skal lægge sig ned og sove. Hvis hun har spurgt om noget, så har vi svaret "god nat"

Jeg ved ikke om det er løsningen, men jeg ville ikke stå op med tøsen om natten, for så ville hun ikke falde i søvn igen. Det er slemt nok hvis hun vågner for at tisse om natten, især hvis hun mærker at jeg er vågen eller ikke kan falde i søvn. Hun er iøvrig en sand mester til at mærke at jeg er vågen, så det er virkelig en svær kunst at lade som om jeg sover, hvis vi fx har været oppe for at tisse, eller jeg ligger søvnløs og hun vågner op.

nulletrold
09-12-09, 03:53
Fedt at jeg ikke er den eneste oppe midt om natten.

Normalt står vi kun op for at give ham mad, hvis vi kan høre, at hans mave knurrer - og det gør den virkelig i perioder. Så er han bare sulten hele tiden, også om natten.
I dag er jeg stået op med ham, fordi min mave knurrede og jeg ikke ville kunne falde i søvn igen uden mad (jeg er lidt ligesom Alexander).
Nu har jeg så puttet ham igen i sin egen seng og håber han sover snart, så jeg også kan få lidt søvn.

Kan løsningen være at afvænne ham fra vores seng og derved håber, at han sover igennem, når der ikke er noget at hente ved at vågne?
(Har godt nok prøvet den afvænning en gang før og det resulterede i en vågen og ked dreng hver time, hvilket vi ret hurtigt opgav.)

Sletterbruger22
09-12-09, 09:17
hvordan spiser han i løbet af dagen? Liv spiser mange små måltider - lige i øjeblikket har jeg konstant en rugbrødsmad eller noget frugt til at stå på sofabordet for at hun spiser noget... det har hjulpet så hun ikke vågner sulten om natten - hun har før været god til at spise flere store måltider men nu spiser hun mange mange små (det kunne evt. være en løsning)

slyngelise
09-12-09, 09:36
Jeg har ingen løsning, vil bare sige at vi er i samme situation - (bortset fra at vores dreng ikke sover kl 18.30.) Han er også tæt på 3 år.

Vores dreng vågner også i løbet af natten - mellem kl 00 og 06 og vi tager ham ind til os. Hvis vi gad sidde hos ham ½ time tror jeg sagtens han kunne sove videre i sin seng, men det orker vi ikke.

Han er indimellem også vågen 1 time eller mere midt på natten. Jeg har ingen anelse om hvorfor. Men han ligger så inde hos os, og så forsøger jeg at sove og bare lade ham ligge og snakke - det er dog ikke så nemt at falde i søvn for ham. Disse opvågningsperioder tror jeg er værst, når han er kommet tidligt i seng. Dog er han på ingen måde udhvilet, når han vågner fx kl 4-5 stykker og ikke kan falde i søvn igen.

Jeg har ingen guldkort, men vil bare sige at jeg føler med dig.

Jeg tænker nogle gange at vores dreng drømmer meget om natten, og derfor vågner. Og så bearbejder han hele sin dag, både når han skal puttes om aftenen, og hvis han vågner op om natten... Jeg tror tankerne kører rundt inde i det lille hoved.

nulletrold
09-12-09, 10:21
hvordan spiser han i løbet af dagen? Liv spiser mange små måltider - lige i øjeblikket har jeg konstant en rugbrødsmad eller noget frugt til at stå på sofabordet for at hun spiser noget... det har hjulpet så hun ikke vågner sulten om natten - hun har før været god til at spise flere store måltider men nu spiser hun mange mange små (det kunne evt. være en løsning)

Som regel spiser han ret godt. Dvs morgen, frokost, eftermiddag og aftensmad og måske sen natmad, hvis han har fået tidlig aftensmad. Vi har de sidste par dage givet ham lige, hvad han ønskede for at være sikker på at han spiste sig mæt. Men han har hele tiden krudt bagi, så det er svært at få tid til at spise. Han sidder ikke stille ved bordet til mere end et par bidder og hvis vi servere i sofen så han kan gå frem og tilbage er det det samme: et par bidder og så igang med noget andet.

Idag har han sovet til kl 8.30, så jeg tror vi skal prøve at trække sengetiden til kl 19, måske endda længere om et par dage hvis det ikke virker.. Det kan jo ikke skade at prøve. Han er alligevel ikke typen, der bliver pyllerumulig, når han er træt.

TAK

Magritte
09-12-09, 10:40
Vil bare fortælle at min datter også vågner næsten hver nat (undtagen når hun sover hos mine forældre)
Vi gør de samme ting, mine forældre og jeg, men herhjemme er det åbenbart en vane at vågne og hun vil som regel ind i vores seng.

Jeg tror at det med søvn handler meget om vaner. Når hun fx ikke er hjemme vågner jeg alligevel ved 2 tiden som hun plejer.
Når jeg har perioder hvor jeg spiser natmad (:rødme:) bliver det også hurtigt en vane og jeg skal virkelig slås med mig selv når jeg vågner for ikke at gå ud og smørre mig en klapper. Det varer nogle dage hvor jeg, men så kommer jeg ind i en rytme med at sove videre.

Det er synd at din søn er vågen så meget - for Jer alle, men jeg tror at det er meget normalt og nogle gange er det nemmere at takle hvis man tænker sådan på det.:knus:

Jeg ville nok putte ham senere. Min datter bliver puttet mellem 19 og 20 sammen med sin storebror. Kl 20 er helt klart for sent. Hun er meget træt, men hun sover bedre om natten når vi har trukket den lidt.

ama
09-12-09, 12:45
ang. mad om natten eller sent om aftenen hvis tøsen er vågen, så plejer jeg at give hende noget nemt dvs. hurtigt at spise og kan spises i soveværelset, så hun hurtigts muligt kan lægges til at sove igen. Dette kan fx være en banan, andre gange noget rugbrød uden noget på o.l.

slyngelise
09-12-09, 12:53
Vi har givet vores dreng den rutine at han bliver tilbudt en banan og et glas mælk inden han skal sove. Det er blevet så meget vane nu, at han ved at det er sidste måltid. Måske det kunne virke for jer at indføre fast godnatmad inden han skal sove? Vores dreng bliver heller ikke ordentligt mæt af sin aftensmad.

Løvepigen
09-12-09, 15:47
Vitus er 3 år og 4 måneder og han vågner altid om natten også, han bliver som regel puttet i sin egen seng, og tit tager jeg ham med i seng når jeg går i seng, for det er 99% sikkert at han vågner mellem kl. 00-2 jeg ved ikke hvorfor.

i perioder er jeg overbevist om at han vågner når jeg slukker fjernsynet, for jeg ser tit fjernsyn til kl 00 og så slukker jeg ligger mig ned og lige som jeg er ved at falde i søvn vågner han.

Og som andre skriver så er det muligt at jeg kan få ham til at sove videre i sin egen seng, men det tager lidt tid + han med sikkerhed vågner igen i løbet af natten og er træt, og så vil jeg hellere samsove :) jeg tror måske det er et trygheds issue, men jeg gætter bare.

Rikke W2F
09-12-09, 18:10
Både Selma og Nicholai (3½ og 5) vågner på skift eller begge og kommer ind til os - men de lægger sig bare og sover videre - så er det okay!

Jeg synes det lyder som dejligt tidligt jeres børn sover - her i huset er det ikke tidligere end 20 - og gerne tættere på 21! Og de bliver vækket ikke senere end 6.30!

Altså ... ikke at det hjælper på at de sover igennem - ville bare lige sige det!

nulletrold
09-12-09, 23:02
TAK for alle jeres gode ideer.

Her til aften har vi trukket sengetid til kl 19.30 og han var ikke synderlig mere træt, da han blev lagt.

Vi har banan og vand klar til ham, han bare skal spise, men han vågner alligevel af det.
Jeg har ikke noget imod at han kommer ind til os i løbet af natten, men han må meget gerne sove videre.
Rart nok at høre at vi ikke er de eneste, der kæmper med vågent barn. Jeg accepterer og håber at indhente lidt søvn på et tidspunkt.
Jeg går ud fra at det er en fase og at han engang inden han flytter hjemmefra har lært at sove - eller i hvert fald ikke at vække mig.

PDmor
09-12-09, 23:05
Lige for tiden (siden i søndags og indtil i morgen) har jeg været alene med drengene.
Peter er igen i en fase, hvor han vågner ALT for tidligt om morgenen og når Daniel samtidigt vågner midt om natten, så får JEG alt for lidt søvn (og det gør drengene sådan set også, så de er klar til at slå hinanden ihjel om morgenen og ve den der træder ved siden af i forhold til, hvad DE forventede).

I vores alene-hjemme-tid, har jeg dog puttet drengene i vores seng og så sover jeg i midten. De sover MEGET MEGET bedre og det er faktisk grænsende til, at vi kommer for sent op om morgenen lige for tiden (=vi kommer op til den tid jeg normalt gerne vil, men i alene-situationen betyder det altså minus på flekskontoen og det bliver den ikke ved med at kunne holde til).
Vi skal have mange overnattende gæster i weekenden, så vi beholder dem bare i vores senge indtil det er overstået. Og så håber vi i den grad, at de har vænnet sig til at sove noget bedre, og fortsætter med det henover julen og ferien i den forbindelse :daydreaming:
Inden alene tiden har jeg prøvet at sove inde hos dem (de sover i samme værelse), så jeg kunne fange og begrænse natteopvågninger og tidlig "morgenfriskhed", men det virker slet slet ikke på samme måde -så vi skal seriøst have overvejet soveværelsernes indretning igen igen, hvis de fortsætter deres natteterror når de kommer tilbage til sig selv.

liv
09-12-09, 23:10
Det lyder da hæsligt. Noah sover heller ikke gennem, men han kommer bare listende og putter sig indunder vores dyne, det vågner vi ikke af. Kun enkelte gange, som her i nat har han været vågen siden 03.30 (hvilket minder mig om jeg snart skal i seng).

Har I prøvet at putte ham i hans egen seng i stedetfor hos jer? Måske bliver han holdt vågen af jeres vejrtrækning. Men det kan jo godt være, han skal vænne sig til at falde i søvn i sin egen seng igen, så det kan måske godt trække tænder ud at få den teori afprøvet.....:think:

:knus::knus: - I må virkelig være trætte.

Syin
09-12-09, 23:27
LL som er knap 3 år sover heller ikke igennem, udover når han er hos bedtseforædrene:himle::himle:. Han faldt i søvn i sin seng på sit værelset og vågner 1-mange gange i løbet af natten. Hvis han vågner inden vi selv går i seng går jeg ind og putter ham igen i sin seng, hvis han vågner i løbet af natten kommer han ind til os, og vil normalt sover igen med det sammen, men han kan også finde på at holde sig vågnet 1-2 timer. Jeg lader ham bare ligge i mørket og siger konstant: Nu er nat og vi skal sove indtil han sover igen. For tiden bliver det lidt værre for hvis han vågner og kommer ind til os mens jeg ammer lillebror vil han tage lidt længere tid til at sove igen, som om han venter på lillebror bliver færdig så han kan have mor igen

så heller ingen hjælp herfra, håber bare de børn som ikke sover igennem som vores kommer til at lære det en dag:please:

nulletrold
10-12-09, 11:23
TAK for flere svar.

Det er egentlig underligt, at børn sover igennem hos bedsteforældrene, men ikke hjemme.

Igår puttede vi jo en time senere end normalt og Alexander har sovet hele natten, altså lige undtaget den normale opvågning, hvor han kommer ind til os. Den ene opvågning er ok, for han sover videre inde hos os. I nat nåede han knapt at ramme vores seng, før han sov igen. Dejligt!!!

FANTASTISK at det kan betyde så meget for den samlede nattesøvn. Jeg ville have troet at han bare ville vågne tidligere, men det er dejligt at være fri for at være vågen midt om natten.

liv
10-12-09, 11:24
Fedt :jubel:

Soevn kan IKKE overvurderes :knus:

macila
10-12-09, 11:27
Her har Chr i lange tider sovet inde hos os, simpelthen fordi han så sov igennem. Tror det var fra 2½-3 år, og gør det stadig ofte. Ellers vækker han os, eller Jacob, og så går det galt. Så hvis han fortsætter med at vågne, var det måske en ide med en madras hos jer?

nulletrold
14-12-09, 14:11
Her har Chr i lange tider sovet inde hos os, simpelthen fordi han så sov igennem. Tror det var fra 2½-3 år, og gør det stadig ofte. Ellers vækker han os, eller Jacob, og så går det galt. Så hvis han fortsætter med at vågne, var det måske en ide med en madras hos jer?

Alexander falder i søvn i egen seng og sover der til midt på natten, hvor han så kommer ind til os.
Heldigvis er han begyndt at sove godt igen, dvs han vågner kun den ene gang, hvor han kommer ind til os.
Vi har overvejet en madras på gulvet, men vi har det koldt i soveværelset, så jeg er bange for at han får træk eller kulde på gulvet.

macila
14-12-09, 14:23
Alexander falder i søvn i egen seng og sover der til midt på natten, hvor han så kommer ind til os.
Heldigvis er han begyndt at sove godt igen, dvs han vågner kun den ene gang, hvor han kommer ind til os.
Vi har overvejet en madras på gulvet, men vi har det koldt i soveværelset, så jeg er bange for at han får træk eller kulde på gulvet.

Ja så er det nok ikke rart. Vi havde en enkeltseng, der så stod op af væggen, så trillede han heller ikke ud :-) Nu har vi fået nye værelser, så det kan vi ikke mere. Men pt har chr og jeg byttet plads, man sover faktisk ganske fint i sådan en flexa:heehee: (og så slipper jeg for at natamme:jubel:)

troller
14-12-09, 14:56
sjovt nok vågner Anna på 2 år også op en enkelt gang eller to om natten, hun var ellers begyndt at sove igennem. hun siger: stå op! hvis hun så sætter sig op, og hun svarer ja til at være sulten, står jeg op med hende og hun får noget at spise, som regel havregryn med banan, eller bare én af delene. Har læst i KERNESUND at det skulle hæve melatonin niveuet, som gør os søvninge, at spise havregryn med banan, og gerne en olie også, eks hørfrø, det mætter mere. måske det ville hjælpe....
Anna samsover, og siger selv : gå i seng, når hun har tømt sin tallerken. Hun ligger som regel ikke tæt, men vil gerne når hun vågner om natten, tænker også der er en del tryghed i det.

HELD OG LYKKE

nulletrold
14-12-09, 15:04
sjovt nok vågner Anna på 2 år også op en enkelt gang eller to om natten, hun var ellers begyndt at sove igennem. hun siger: stå op! hvis hun så sætter sig op, og hun svarer ja til at være sulten, står jeg op med hende og hun får noget at spise, som regel havregryn med banan, eller bare én af delene. Har læst i KERNESUND at det skulle hæve melatonin niveuet, som gør os søvninge, at spise havregryn med banan, og gerne en olie også, eks hørfrø, det mætter mere. måske det ville hjælpe....
Anna samsover, og siger selv : gå i seng, når hun har tømt sin tallerken. Hun ligger som regel ikke tæt, men vil gerne når hun vågner om natten, tænker også der er en del tryghed i det.

HELD OG LYKKE

Ja helt sikkert at der er tryghed i at sove hos mor. Alexander putter hænder og fødder ind til mig og hvis han fik lov, ville han helst sove ovenpå mig.
Trygheden er også en af grundene til at jeg ikke har lyst til at stoppe samsovningen helt. Det er fint at falde i søvn i hver vores seng og så "mødes" i løbet af natten.

SidseB
14-12-09, 16:21
Hvis det er bare den mindste trøst, så sov ingen af mine igennem, før de startede i skole. Alexander lidt før, men Cecilie sov ikke en hel nat igennem, før hun var startet i skole. Med alderen stoppede hun dog med at ville holde fest når hun vågnede, og puttede sig ret nemt igen. :wink:

nulletrold
17-12-09, 17:17
Hvis det er bare den mindste trøst, så sov ingen af mine igennem, før de startede i skole. Alexander lidt før, men Cecilie sov ikke en hel nat igennem, før hun var startet i skole. Med alderen stoppede hun dog med at ville holde fest når hun vågnede, og puttede sig ret nemt igen. :wink:

Det er jo altid rart at vide at ens barn er helt normalt, men ind i mellem ville jeg nu nok ønske, at han sov hele natten.