PDA

View Full Version : Diktat i 2. klasse


SidseB
11-11-10, 20:24
Er det helt almindeligt, at børn i 2. klasse får en diktat med hjem to dage før, for at øve sig på ordene?! :think: Jeg mener, hvad er fidusen i en diktat, hvis man kan den udenad på forhånd?

Cille havde en med hjem i tirsdags, og skulle øve på den til i dag, men det fik vi af flere årsager ikke gjort (hun har simpelthen så mange lektier at jeg bliver helt forpustet!!), og alligevel havde tøsen kun to små dumme stavefejl, fordi hun havde hørt forkert. Mor er stolt! :lurve: Det er hendes første diktat nogensinde!

Jeg mener bare, hvis nu hun havde øvet den på forhånd, havde hendes lærer jo ikke kunne se hvordan hun egentlig ligger, og hvor meget der egentlig skyldes at hun husker som en elefant...

camram
11-11-10, 20:30
jeg ved ikke hvad der er normalt... vi fik staveord for, som vi skulle øve på i 2 klasse.. sådan for at lære og lyde ord... det var også brugt i den læseklinik jeg gik i.. der havde vi bare en ordkasse hvor vi skulle øve på ordene i... og når vi så havde stavet dem rigtigt x antal gange kom de ud af kassen... og et andet ord i.

nå men altså om jeg øvede her fra og til månen og tilbage igen.. havde jeg stadig mange fejl som i mellem 50-75 %... ok diktat var nederlag på nederlag for mig...
også selvom de blev øvet og øvet... og selvom jeg ellers har ganske udemærket hukommelse... :)

Lomo
11-11-10, 20:31
Jeg tror det er meget normalt at øve sig på diktat-ord, det gjorde vi i hvert fald da jeg gik i skole.

Blomstervinge
11-11-10, 20:31
Det var helt normalt da jeg gik i skole. Godt for mig, for jeg var en diktatspade:loser:

Hvis hun husker som en elefant, så kan hun jo huske hvordan ordene skal staves= kan stave, og er det ikke formålet?! Ved at øve sig på ordene, lærer de jo også en masse.

Og:jubel: det var da rigtig flot.

Og her i 1 klasse, der er vi også lidt forpustet over lektier. Idag havde han 2 side i dansk, 2 sider i matematik + han skal læse i læsebog, og han havde været til fødselsdag til kl.17.00:whew:

nulletrold
11-11-10, 20:32
Da jeg gik i skole havde vi også diktatord vi skulle øve hjemme. Jeg tror det er for at lære ordene og hvordan de staves. Det er jo ikke en test hver gang.

vandhund
11-11-10, 20:33
Sådan gjorde vi også da jeg gik i de små klasser. Fidusen er vel at man lærer at stave til nogle nye ord, og ved at øve sig ser man ordet flere gange end hvis det først er ved selve diktaten. Jo flere gange man staver ordet jo bedre hænger det fast.
Jeg forestiller mig at det er noget i den stil i hvert tilfælde :-)

susanne2004
11-11-10, 20:35
Sådan gør de også på min skole - det er for at børnene skal lære ordene da diktaten ikke er en test for at finde børnenes standpunkt men som noget de skal blive bedre af.

Flot stavet med de to fejl

SidseB
11-11-10, 20:37
Men hvordan øver man sig på en diktat så? :think: Skal jeg bare lade hende læse ordene eller skal jeg læse dem for hende og så skal hun stave eller hvordan? Vi har ALDRIG haft lektier før! Det brugte de ikke på friskolen, og alligevel er hun fint på niveau med de andre. For den bettes vedkommende tror jeg heller ikke at lektier havde ændret på noget... Han kan stadig kun lige alfabetet, og i dag skulle han skrive hele små sætninger hjemme! :glo:

Gammelmor
11-11-10, 20:38
Det gør de på Signes skole. Det er vel fair nok at de får lov at øve sig, ellers er det rent gætteri :think:
KH Lene

Blomstervinge
11-11-10, 20:43
Men hvordan øver man sig på en diktat så? :think: Skal jeg bare lade hende læse ordene eller skal jeg læse dem for hende og så skal hun stave eller hvordan? Vi har ALDRIG haft lektier før! Det brugte de ikke på friskolen, og alligevel er hun fint på niveau med de andre. For den bettes vedkommende tror jeg heller ikke at lektier havde ændret på noget... Han kan stadig kun lige alfabetet, og i dag skulle han skrive hele små sætninger hjemme! :glo:


Hjemme hos mig, fik jeg lov til at læse den ogøve den, derefter dikterede min mor eller far den nogen gange, hvor jeg skulle skrive (og stadig:loser:<------mig, diktatspade)

Vores store 1.klasse, han skal også skrive sætninger på min.3 ord og de er gået i gang med at læse lange ord,jaja det går stærkt

SidseB
11-11-10, 20:52
Min i 1. klasse kan så bare kun dårligt nok alfabetet. :rødme:

p1nille
11-11-10, 20:56
Det er da meget fornuftigt.
De skal jo ikke lave diktaten som en slags eksamen der tjekker hvad de kan, de skal jo lære noget af at lave den. De lærer noget af at øve sig på ordene.

Faktisk vil jeg mene at diktater er formålsløse hvis de ikke skal øve sig på ordene. :wink:

Notbabe
11-11-10, 20:58
Jeg mener, at både diktater og staveord er nyttesløse..
Den nyeste forskning viser, at man både kan læse sig ind i stavningen (det har man vidst i en del år).. men at man også skriver sig godt ind i stavningen..

Lad nu for %%¤((%¤# de unger lave noget med mening i..

p1nille
11-11-10, 21:08
Altså Veronikas diktatbøger er sådan nogle med opgaver i. Der er så to sider med opgaver der hører til hver diktat. Det vil sige at de har arbejdet med ordene inden de skriver diktaten. Det er såååå smart.

Systemet giver også mulighed for at niveauinddele en klasse samtidig med at de kan skrive samme diktat. Der er så vidt jeg husker tre forskellige bøger. Opgaverne i de tre bøger er forskellige, de ord der skal skrives i diktaten er også forskellige. I den sværeste er der kun enkelte ord så som "og" og "der" der ikke skal skrives. I den letteste skal de kun skrive få ord og det er så nogle af de lettere ord.

Smaaaart siger jeg bare. :jubel:

Gammelmor
11-11-10, 21:10
Altså Veronikas diktatbøger er sådan nogle med opgaver i. Der er så to sider med opgaver der hører til hver diktat. Det vil sige at de har arbejdet med ordene inden de skriver diktaten. Det er såååå smart.

Systemet giver også mulighed for at niveauinddele en klasse samtidig med at de kan skrive samme diktat. Der er så vidt jeg husker tre forskellige bøger. Opgaverne i de tre bøger er forskellige, de ord der skal skrives i diktaten er også forskellige. I den sværeste er der kun enkelte ord så som "og" og "der" der ikke skal skrives. I den letteste skal de kun skrive få ord og det er så nogle af de lettere ord.

Smaaaart siger jeg bare. :jubel:
I Signes bøger er ordene farvekodede så de rigtig lette ord har en farve og så der så forskellige grupper af ord. Der er også opgaver der introducerer de nye ord. Men Signe er så heldig at hun bare har fattet det der med stavning, det er så hendes held.
KH Lene

Stormy-mor
11-11-10, 21:11
Altså Veronikas diktatbøger er sådan nogle med opgaver i. Der er så to sider med opgaver der hører til hver diktat. Det vil sige at de har arbejdet med ordene inden de skriver diktaten. Det er såååå smart.

Systemet giver også mulighed for at niveauinddele en klasse samtidig med at de kan skrive samme diktat. Der er så vidt jeg husker tre forskellige bøger. Opgaverne i de tre bøger er forskellige, de ord der skal skrives i diktaten er også forskellige. I den sværeste er der kun enkelte ord så som "og" og "der" der ikke skal skrives. I den letteste skal de kun skrive få ord og det er så nogle af de lettere ord.

Smaaaart siger jeg bare. :jubel:
Dem har vi også her i 2.a. Lukas øver sig ved at skrive dem mens jeg læser:lurve:

SidseB
11-11-10, 21:12
Det er da meget fornuftigt.
De skal jo ikke lave diktaten som en slags eksamen der tjekker hvad de kan, de skal jo lære noget af at lave den. De lærer noget af at øve sig på ordene.

Faktisk vil jeg mene at diktater er formålsløse hvis de ikke skal øve sig på ordene. :wink:

Det var også tænkt ud fra, at hendes nye klasselærer sagde at han gerne ville se hvordan hun lå. Så nytter det jo ikke, at barnet der husker som en elefant, lærer alle ordene udenad. ;)

Jeg mener, at både diktater og staveord er nyttesløse..
Den nyeste forskning viser, at man både kan læse sig ind i stavningen (det har man vidst i en del år).. men at man også skriver sig godt ind i stavningen..

Lad nu for %%¤((%¤# de unger lave noget med mening i..

Jeg har præcis samme holdning! På friskolen fik vi udleveret nogle artikler og noget, da vi spurgte om hvorfor børnene ikke havde lektier for. Jeg har desværre ikke gemt dem, men de var ret gode.

p1nille
11-11-10, 21:38
Atså der er da ikke noget galt ved at stave ved hjælp af hukommelsen. Jeg har en kollega med meget dårlig hørelse. Hun har svært ved at stave til nye ord, men har hun set det skrevet en enkelt gang husker hun det resten af livet. Der er s.. ingen stavefejl i det hun skriver. :wink:

Linus' mor
11-11-10, 21:41
Jeg synes diktat giver fint mening. Det er lidt lissom færdighedsregning, bare med bogstaver istedet. Og hvis hun husker som en elefant, så er hun antageligt også god til stavning og så kan læreren jo fremover sikre sig at hun bliver stimuleret på et højt nok niveau. Bedre end at han gætter sig frem, skulle jeg mene?

Sigrun
11-11-10, 21:55
Jeg kan huske at min mor øvede med min lillesøster. Søster sad først selv og øvede sig på ordene og så fik min mor listen og sagde ordene og så prøvede min lillesøster at stave dem. sådan øvede hun sig.

Trine
11-11-10, 22:02
Jeg tror det er ret almindeligt. Meningen er vel at de skal blive bedre, og det bliver de jo af at øve sig.
Min erfaring fra mion egen skoletid er, at forberedelse bestemt ikke gav hele klassen fejlfri diktater :o)

Blomsten
11-11-10, 22:30
Forskning viser at man lærer at læse og skrive via flere strategier. Nogle mere den ene strategi, andre mere den anden eller tredje. Dt er bedst at kombinere strategierne i undervisningen, så alle får mulighed for at udvikle deres styrker og svagheder i fht. hvad de kan bedst.

Man kan huske de enkelte bogstavlyde og langtsomt finde den samlede udtale udfra dem.
Man kan huske lydene fra de første bogstaver i ordene og gætte sig til resten af ordet udfra det.
Man kan huske hele ordbilledet eller man kan gætte et ord udfra konteksten.

Derfor er det vigtigt at øve staveord hjemme for at støtte barnet i at kunne benytte de forskellige strategier :-)

(skrev den kommende dansklærer der netop har skrevet en opgave om begynderlæsning) Pøj

SidseB
11-11-10, 22:32
Kan nogen så forklare mig formålet med børnestavning? :think: Den har jeg ikke helt gennemskuet. Slet ikke når de både børnestaver OG giver børnene diktater med røde streger...

Rebekkasmor
11-11-10, 22:36
Jeg tror det er meget normalt at øve sig på diktat-ord, det gjorde vi i hvert fald da jeg gik i skole.
:ditto:

- kan dog ikke huske, om det var allerede i 2. klasse. Fidusen, mener jeg, er, at man så får øvet sig i nogle nye ord - og at man nok øver sig mere, når man véd, der kommer en diktat.

Hvis formålet er at se, hvor barnet ligger, så har du ret i, at det ville være bedre med en diktat UDEN at få ordene med hjem først.

Nu var det jo så deres første diktat, så læreren har nok tænkt, at det var lidt barskt at starte med en diktat, hvor man ikke havde haft lejlighed til at øve sig på ordene først.

EEMs
11-11-10, 22:37
Her har vi både brugt børnestavning til skrivning frit fra leveren og øvet diktat i beg. med de helt basale ord og nu i 4. er de mere raffinerede ud i stavning og vi øver fortsat diktakt først laves opgavesiderne, så læser jeg op imens E. staver alle ord, tager ca. 15 min og imens husker jeg dem han havde svært ved/fejl i og repeterer dem een gang til g så er det slut.

Blomsten
11-11-10, 22:40
Kan nogen så forklare mig formålet med børnestavning? :think: Den har jeg ikke helt gennemskuet. Slet ikke når de både børnestaver OG giver børnene diktater med røde streger...

Børnestavning handler om, at eleverne skal få en fornemmelse af, at de kan stave allerede. Dette giver dem tillid til og mod på, at ville udvikle sig yderligere. Det handler også om at de skal udvikle en bevidsthed omkring enkeltlydenen i ordene. Første skridt er at kunne afkode såkaldte lydrette ord, altså ord der staves som de udtales fx "si". Derfor skal alle ord, til at starte med, staves lydret. Fx. "som" staves "såm" for at eleverne forstår at hvert enkelt bogstav har en lydfunktion.

Giver det mon mening??? :stortgrin:

SidseB
11-11-10, 22:44
Børnestavning handler om, at eleverne skal få en fornemmelse af, at de kan stave allerede. Dette giver dem tillid til og mod på, at ville udvikle sig yderligere. Det handler også om at de skal udvikle en bevidsthed omkring enkeltlydenen i ordene. Første skridt er at kunne afkode såkaldte lydrette ord, altså ord der staves som de udtales fx "si". Derfor skal alle ord, til at starte med, staves lydret. Fx. "som" staves "såm" for at eleverne forstår at hvert enkelt bogstav har en lydfunktion.

Giver det mon mening??? :stortgrin:

Mjae... :think: Jeg har fået forklaret det nogle gange efterhånden, men jeg forstår stadig ikke helt pointen i det. Jeg synes at det lidt er at gøre ungerne en bjørnetjeneste.

Rebekkasmor
11-11-10, 22:49
Men hvordan øver man sig på en diktat så? :think: Skal jeg bare lade hende læse ordene eller skal jeg læse dem for hende og så skal hun stave eller hvordan? Vi har ALDRIG haft lektier før! Det brugte de ikke på friskolen, og alligevel er hun fint på niveau med de andre. For den bettes vedkommende tror jeg heller ikke at lektier havde ændret på noget... Han kan stadig kun lige alfabetet, og i dag skulle han skrive hele små sætninger hjemme! :glo:
Jeg øvede mig selv på stavning. Kan ikke huske, jeg nogensinde har haft mine forældre blandet ind i det. Måske har jeg en gang imellem bedt min mor om at høre mig i dem. Jeg tror faktisk på mange måder, at min mor har lært mig at stave til ligeså mange ord, som skolen har lært mig. :biggrin: (Men det var ved at se de tekster igennem, jeg skrev - ikke noget med diktater).

Fantastisk med en skole uden lektier til de små. Hvor har I været heldige.

Børnestavning handler om, at eleverne skal få en fornemmelse af, at de kan stave allerede. Dette giver dem tillid til og mod på, at ville udvikle sig yderligere. Det handler også om at de skal udvikle en bevidsthed omkring enkeltlydenen i ordene. Første skridt er at kunne afkode såkaldte lydrette ord, altså ord der staves som de udtales fx "si". Derfor skal alle ord, til at starte med, staves lydret. Fx. "som" staves "såm" for at eleverne forstår at hvert enkelt bogstav har en lydfunktion.

Giver det mon mening??? :stortgrin:
Ja, det er også sådan jeg har fået det forklaret. Der er dog een ulempe - det er at -i hvert fald min datter - ikke kan fordrage, hvis jeg retter et ord, hun har stavet forkert. Jeg spørger hende sommetider, om jeg skal kigge et eller andet igennem for stavefejl. Og som regel får jeg et stort og rungende NEJ! Kun, hvis det for eksempel er en indbydelse eller noget, som hun sætter en ære i, skal være rigtigt, får jeg lov, og hun bliver alligevel sur, hvis jeg finder mere end to-tre stavefejl. Jeg bilder mig ind, at den del var gået nemmere, hvis de ikke havde kørt så fast på det dér lyd-stavning, som vist er det, I kalder børnestavning.

Rebekkasmor
11-11-10, 22:54
Mjae... :think: Jeg har fået forklaret det nogle gange efterhånden, men jeg forstår stadig ikke helt pointen i det. Jeg synes at det lidt er at gøre ungerne en bjørnetjeneste.
En del af pointen er vist også, at de får øvet sig i at bruge sproget, fordi de ikke er så hæmmede af, at der er et ord, de ikke kan stave til. Og de får øvet sig i at lytte sig til, hvordan ord staves. Men jo, jeg har også lidt på fornemmelsen, det kan gøre det lidt sværere at lære de svære ord, hvis man holder for fast på den metode.

Blomsten
11-11-10, 23:10
Mjae... :think: Jeg har fået forklaret det nogle gange efterhånden, men jeg forstår stadig ikke helt pointen i det. Jeg synes at det lidt er at gøre ungerne en bjørnetjeneste.

Næste skridt er, når de HAR lært at benytte "lydering" - dvs. at lytte til enkeltlydene, at kunne benytte lydfølgeregler. Dvs. at genkende de bogstaver der har særlige udtaler alt afhængig af hvilken bogstavkombinationer de står i.

Derfor er det en bjørnetjeneste hvis de aldrig lærer andet. Pointen er, at de lærer næste skridt når de mestrer lydret stavning på et rimeligt niveau.

Det kan godt lyde lidt kompliceret, især når man, som jeg, ikke er så god til at forklare det, men det virker og er ikke så indviklet hverken for læreren eller eleverne, fordi det er en meget synlig og struktureret fremgangsmåde man kan holde sig til. Man kan nemt spotte hvor eleven ligger i fht. de forskellige læseudviklingstrin.

Gammelmor
11-11-10, 23:17
Næste skridt er, når de HAR lært at benytte "lydering" - dvs. at lytte til enkeltlydene, at kunne benytte lydfølgeregler. Dvs. at genkende de bogstaver der har særlige udtaler alt afhængig af hvilken bogstavkombinationer de står i.

Derfor er det en bjørnetjeneste hvis de aldrig lærer andet. Pointen er, at de lærer næste skridt når de mestrer lydret stavning på et rimeligt niveau.

Det kan godt lyde lidt kompliceret, især når man, som jeg, ikke er så god til at forklare det, men det virker og er ikke så indviklet hverken for læreren eller eleverne, fordi det er en meget synlig og struktureret fremgangsmåde man kan holde sig til. Man kan nemt spotte hvor eleven ligger i fht. de forskellige læseudviklingstrin.
Min datter skrev laaange historier i 1 klasse, ja hun begyndte allerede i børnehaveklassen fordi det i hendes danskundervisning handlede om at lære at udtrykke sig og at stimulere glæden ved at bruge sproget og glæden ved simpelthen at skrive. Jeg har godt nok set ord stavet på besynderlig vis, jeg har gemt hendes første kladdehefer for de er virkelig morsomme, men for hende var det ren fornøjelse og vi rettede hende ikke. Idag staver hun vist usædvanlig godt så lydering er en herlig start på dansk, det var det ihvertfald her.
KH Lene

Sigrun
12-11-10, 06:37
Min yngste lillesøster lærte mere eller mindre sig selv at læse og stave da hun var 4-5 år og hun skrev naturligt nok lydskrift/børnestavning. Hun hyggede sig enormt med at skrive lange historier, men omkring 2-3 kl blev det et problem da det begyndte at forventes at de stavede korrekt, for hun var meget stålfast omkring at hendes måde var god nok = at hun ikke behøvede at stave på den officielle måde.

AstridS
12-11-10, 08:44
Min datter skrev laaange historier i 1 klasse, ja hun begyndte allerede i børnehaveklassen fordi det i hendes danskundervisning handlede om at lære at udtrykke sig og at stimulere glæden ved at bruge sproget og glæden ved simpelthen at skrive. Jeg har godt nok set ord stavet på besynderlig vis, jeg har gemt hendes første kladdehefer for de er virkelig morsomme, men for hende var det ren fornøjelse og vi rettede hende ikke. Idag staver hun vist usædvanlig godt så lydering er en herlig start på dansk, det var det ihvertfald her.
KH Lene
Fuldstændig det samme her! Når Sigrid keder sig i matematiktimerne og har lavet 2 ekstraark, så må hun skrive historier. For nogle uger siden kom hun hjem med en fire sider lang historie om "den hodeløse ryder og det uløglie spøelse". Den historie var jo aldrig blevet til noget, hvis hun var gået i stå, fordi hun ikke kunne stave til hovedløs, rytter, ulykkelig og spøgelse. Og det ville dælme være synd, for det var en spændende historie :wink:

AstridS
12-11-10, 08:59
Min yngste lillesøster lærte mere eller mindre sig selv at læse og stave da hun var 4-5 år og hun skrev naturligt nok lydskrift/børnestavning. Hun hyggede sig enormt med at skrive lange historier, men omkring 2-3 kl blev det et problem da det begyndte at forventes at de stavede korrekt, for hun var meget stålfast omkring at hendes måde var god nok = at hun ikke behøvede at stave på den officielle måde.
Jeg tror det er lidt noget andet, når hun har stavet "forkert" i flere år. Jeg kan i hvertfald se en kæmpe ændring i Sigrids stavning bare fra hun startede i 1. kl. i august til nu. Dengang stavede hun f.eks. alle de små hyppige ord som jeg, og, den, det, som med børnestavning, men nu hvor hun er ved at have set dem på skrift mange gange, har øvet dem i sin danskbog osv. er hun begyndt at skrive dem rigtigt. Jeg forestiller mig at det er det samme man bruger diktaterne til lidt senere i forløbet: at bevidstgøre om stavningen.

Trine
12-11-10, 09:17
Min datter skrev laaange historier i 1 klasse, ja hun begyndte allerede i børnehaveklassen fordi det i hendes danskundervisning handlede om at lære at udtrykke sig og at stimulere glæden ved at bruge sproget og glæden ved simpelthen at skrive. Jeg har godt nok set ord stavet på besynderlig vis, jeg har gemt hendes første kladdehefer for de er virkelig morsomme, men for hende var det ren fornøjelse og vi rettede hende ikke. Idag staver hun vist usædvanlig godt så lydering er en herlig start på dansk, det var det ihvertfald her.
KH Lene

:ditto:, Helena har også skrevet lange, finde historier allerede i 1. - og de havde netop et emne, hvor de bare skulle skrive løs uden at bekymre sig om stavningen :jubel:. Det var SÅ stimulerende, og hun har bare skrevet løs siden (også herhjemme).

Fuldstændig det samme her! Når Sigrid keder sig i matematiktimerne og har lavet 2 ekstraark, så må hun skrive historier. For nogle uger siden kom hun hjem med en fire sider lang historie om "den hodeløse ryder og det uløglie spøelse". Den historie var jo aldrig blevet til noget, hvis hun var gået i stå, fordi hun ikke kunne stave til hovedløs, rytter, ulykkelig og spøgelse. Og det ville dælme være synd, for det var en spændende historie :wink:

Ej altså for en skøn historie :lurve:, jeg tror at vores tøser har nogle ting til fælles.
Helena fandt for nylig en lille bog, hun havde lavet i 1., om nogle piger der bliver fanget af en trold og lavet om til trolde, og så gifter han sig med dem..."og trolden levede lykkeligt til sine dages ende", sluttede bogen med, til en tegning hvor trolden smiler og pigerne græder :rotf:. Fantastisk :lol:.

Syslerier
12-11-10, 09:39
Men hvordan øver man sig på en diktat så? :think: Skal jeg bare lade hende læse ordene eller skal jeg læse dem for hende og så skal hun stave eller hvordan? Vi har ALDRIG haft lektier før! Det brugte de ikke på friskolen, og alligevel er hun fint på niveau med de andre. For den bettes vedkommende tror jeg heller ikke at lektier havde ændret på noget... Han kan stadig kun lige alfabetet, og i dag skulle han skrive hele små sætninger hjemme! :glo:

Kan nogen så forklare mig formålet med børnestavning? :think: Den har jeg ikke helt gennemskuet. Slet ikke når de både børnestaver OG giver børnene diktater med røde streger...


Jeg synes du skal tage kontakt til dnasklæreren og få en snak med hende om hvike læringsmetoder de bruger - så du kan støtte ungerne bedst mulig. Hun har sikkert en mening om hvordan man øver diktat bedst. Vi har haft nogle gode snakke med Eriks dansklærer om børnestavning. Det giver masser af mening når hun forklarer det - men jeg synes også det er svært at udøve. Men hey - vi må jo lære at være skoleforældrer ;)

Erik husker også som en elefant. I går reciterede han to sider i læsebogen i stedet for at læse dem. Det er 3 dage siden han fik læst dem op af læreren... Men så læser vi bare nogle linjer rundt om i bogen oveni så han ikke forfalder til at tro at al læsning er udenadslære. Det vigtige synes jeg er succesen!!! Han KAN faktisk læse super godt. Lige den lille metode med at læren læser først dur ikke for ham men så dur den for mange andre, der har glæde af det. Han kan til gengæld ikke huske stavning så der er det godt for ham at øve dem herhjemme indtil han får knækket dén kode. Det lærer din så måske ikke lige noget af - men jeg er sikker på at de 4 min. ikke er spildt alligevel.

Tror altid der vil være forskelligheder i den måde vores kids undervises på. Og det er jo HELT sikkert der er stor forskel på hvordan ungerne lærer. Så Erik han tager én for holdet når han reciterer læsesiderne ;)

fru schwartz
12-11-10, 10:15
Jeg synes børnestavning styrer for vildt! Vi var sådan lidt "arh...hvad er nu det for noget" da Laura startede i skolen, men altså..det virker jo! Det er da fedt at kunne sidde i 1. klasse og skrive hvad man har oplevet i ferien, fortælle historier, fordybe sig i diverse emner, og skrive og forfatte herom - uden børnestavning er det jo et lukket land for de fleste og vi er igen tilbage til "her er Lis, Lis har en is"

Og vi oplever da helt klart at børnestavningen stille og roligt (og forbavsende hurtigt) er blevet overtaget af "voksenstavning" :-)

Diktater - her skal de også øve sig! Vi øver ved at jeg siger ordene i vilkårlig rækkefølge og Laura skriver dem.

Stormtøsen
12-11-10, 11:08
Jeg har fået læste en del her inde om de forskellige brøn og er nået frem til at min datter skal øve sig også på diktat. jeg har ordene i lomme, så øve vi hist og her, med tossede sætninger.
Jeg gjorde det aldrig og i ved hvordan jeg staver :)
0 fejl er for hende en kæmpe sejer, sidst fik hun fejl fordi hun var kommet til at skrive med store bogstaver

Hun er klog nok, men perfektionist (f.eks. talte hun ikke før hun kunne tale rent), så hun går helt i baglås ved forklaringer eller hvis hun tror, at hun ikke kan læse bogen, løse opgaven etc

Så nu er aftalen at vi rykker niveauet lidt tilbage, så det er nemt og sjovt og giver selvtillid, for så kommer hun til at lave det svære. Så vi øver næste dagens program og ja så ved læren ikke standpunktet, men det tror jeg nu ikke de ved alligevel, lige i dette tilfælde.

Slettetbruger7
12-11-10, 11:20
Vi fik også lov at øve på ordene før diktat, da jeg gik i skole - jeg øvede mig så aldrig; syntes det var latterligt, men på den anden side, så lavede jeg heller ikke fejl (lærte også mig selv at læse, da jeg var 4-5 år - OG insisterede på at stave rigtigt, når jeg skrev). Som voksen kan jeg udmærket se meningen i at øve sig på ordene - selvom det jo som andre nævner giver "elefanten" en vis fordel.

Kan nogen så forklare mig formålet med børnestavning? :think: Den har jeg ikke helt gennemskuet. Slet ikke når de både børnestaver OG giver børnene diktater med røde streger...

Børnestavning handler om, at eleverne skal få en fornemmelse af, at de kan stave allerede. Dette giver dem tillid til og mod på, at ville udvikle sig yderligere. Det handler også om at de skal udvikle en bevidsthed omkring enkeltlydenen i ordene. Første skridt er at kunne afkode såkaldte lydrette ord, altså ord der staves som de udtales fx "si". Derfor skal alle ord, til at starte med, staves lydret. Fx. "som" staves "såm" for at eleverne forstår at hvert enkelt bogstav har en lydfunktion.

Giver det mon mening??? :stortgrin:

Mjae... :think: Jeg har fået forklaret det nogle gange efterhånden, men jeg forstår stadig ikke helt pointen i det. Jeg synes at det lidt er at gøre ungerne en bjørnetjeneste.
Jeg forstår det altså heller ikke... selvom jeg da godt kan se, at forklaringen giver mening. Men jeg kan da hilse fra Ian og sige, at HAN synes, det er DYBT åndssvagt, at man ikke bare lærer at gøre det rigtigt fra starten :rotf:... han er vist ikke sin mors søn for ingenting :stortgrin:

Ditte
17-11-10, 23:38
Mjae... :think: Jeg har fået forklaret det nogle gange efterhånden, men jeg forstår stadig ikke helt pointen i det. Jeg synes at det lidt er at gøre ungerne en bjørnetjeneste.

nej nej, det er bestemt ikke at gøre dem en bjørnetjeneste, det er jo netop fordi man jo ikke kan forvente at et barn i 2.klasse kan stave til alle ord. Derfor er det "ok" hvis de blot staver dem lydret (som de lyder) uden at de nødvendigvis får en rød streg under. Derfor retter man ikke børnestavning så længe det er nogenlunde lydret stavet.

Også derfor giver det fint mening at man har staveord ved siden af, for derigennem at øve den korrekte stavemåde på et lille antal ord ad gangen. så for de trænet 2-5 ord om ugen og dermed kunne stave dem korrekt.(som regel er staveord "de 120 mest almindelige ord" i danske tekster). Når de er på plads engang i slutningen af 2.klasse, går man i gang med at rette de mere grammatiske ting i stavemåden, bl.a dobbeltkonsonant, stumme bogstaver, lange og korte vokaler osv osv. Igen en ting ad gangen. Når ungerne når 4.-5. klasse burde alle områder være igennem og de burde på daværende tidspunkt kunne stave både lydrette og ikke lydrette ord korrekt.(eller i hvert fald næsten:) )

Ditte
17-11-10, 23:42
Vi fik også lov at øve på ordene før diktat, da jeg gik i skole - jeg øvede mig så aldrig; syntes det var latterligt, men på den anden side, så lavede jeg heller ikke fejl (lærte også mig selv at læse, da jeg var 4-5 år - OG insisterede på at stave rigtigt, når jeg skrev). Som voksen kan jeg udmærket se meningen i at øve sig på ordene - selvom det jo som andre nævner giver "elefanten" en vis fordel.






Jeg forstår det altså heller ikke... selvom jeg da godt kan se, at forklaringen giver mening. Men jeg kan da hilse fra Ian og sige, at HAN synes, det er DYBT åndssvagt, at man ikke bare lærer at gøre det rigtigt fra starten :rotf:... han er vist ikke sin mors søn for ingenting :stortgrin:

For 98% af en dansk første klasse, ville det ikke give lige så meget mening at "gøre det ordentligt fra starten af" fordi der i så fald ikke ville være andet en røde streger og rettelser i alt deres skrfitlige arbejde. Det er demotiverende plus at det slet ikke træner og øver deres fornemmelse for bogstavernes lyde, hvilket er første skridt på vej mod en egentlig læsning. Derudover ved man at det skriftlige arbejde understøtter læsningen i en vældig høj grad, mere end man tidligere har troet og derfor er skriveprocessen også rigtig vigtig, OG glæden ved det skriftlige arbejde er en forudsætning for skrivelysten.(som jo så igen igen understøtter læsningen)

Ditte
17-11-10, 23:45
og selvfølgelig skal staveord øves, ellers er det ikke rigtig noget formål med dem, det er jo for at øve sig i at stave de få ord om ugen/14.dag korrekt?
hvis der ikke er øve-tid til det, så er det nok mere en test og det skulle det vel ikke være tænker jeg.....:think:

Imma
17-11-10, 23:50
Vi nåede aldrig at øve. Lukas kunne alligevel. Burde vi egentlig have øvet?

Ditte
17-11-10, 23:52
Vi nåede aldrig at øve. Lukas kunne alligevel. Burde vi egentlig have øvet?

ikke hvis han kan dem. det er jo det der er målet:)

Imma
17-11-10, 23:55
ikke hvis han kan dem. det er jo det der er målet:)

Ok. Jeg blev bare helt i tvivl. Tak :).

SidseB
18-11-10, 00:01
I tøsebarnets klasse kan de vælge mellem tre "trin". Rød, gul og grøn. Hun har valgt grøn her i starten, fordi hun aldrig har haft diktat før, men hun KAN godt ordene kan jeg se. Så jeg tænker lidt, hvor mange diktater skal hun mon have lov til at "smutte igennem" på grønt niveau, bare for succesens skyld, inden hun skal til at øve sig lidt på de gule i stedet?

Ditte
18-11-10, 00:03
Ok. Jeg blev bare helt i tvivl. Tak :).

men problemet er jo, at man kan ikke vide om de kan dem før man har øvet med dem så, man skal jo øve med dem indtil de kan dem kan man sige, og det var jo heldigt at han kunne dem uden denne gang, men det ved i jo ikke om han også kan næste gang så jeg vil klart foreslå at i stadig øver og ser om han kan dem:knus:

Ditte
18-11-10, 00:04
I tøsebarnets klasse kan de vælge mellem tre "trin". Rød, gul og grøn. Hun har valgt grøn her i starten, fordi hun aldrig har haft diktat før, men hun KAN godt ordene kan jeg se. Så jeg tænker lidt, hvor mange diktater skal hun mon have lov til at "smutte igennem" på grønt niveau, bare for succesens skyld, inden hun skal til at øve sig lidt på de gule i stedet?

det er altid et individuelt skøn.

Ditte
18-11-10, 00:08
Jeg øvede mig selv på stavning. Kan ikke huske, jeg nogensinde har haft mine forældre blandet ind i det. Måske har jeg en gang imellem bedt min mor om at høre mig i dem. Jeg tror faktisk på mange måder, at min mor har lært mig at stave til ligeså mange ord, som skolen har lært mig. :biggrin: (Men det var ved at se de tekster igennem, jeg skrev - ikke noget med diktater).

Fantastisk med en skole uden lektier til de små. Hvor har I været heldige.


Ja, det er også sådan jeg har fået det forklaret. Der er dog een ulempe - det er at -i hvert fald min datter - ikke kan fordrage, hvis jeg retter et ord, hun har stavet forkert. Jeg spørger hende sommetider, om jeg skal kigge et eller andet igennem for stavefejl. Og som regel får jeg et stort og rungende NEJ! Kun, hvis det for eksempel er en indbydelse eller noget, som hun sætter en ære i, skal være rigtigt, får jeg lov, og hun bliver alligevel sur, hvis jeg finder mere end to-tre stavefejl. Jeg bilder mig ind, at den del var gået nemmere, hvis de ikke havde kørt så fast på det dér lyd-stavning, som vist er det, I kalder børnestavning.

det tror jeg ikke, så havde hun måske blot fået det "nederlag" det er at få rettet "for mange" ord, rigtig mange gange oftere og det ville måske have fået hende til at tie stille og "tage sine slag stille" men jeg tror bestemt ikke hun ville have været blevet en bedre staver af det, ej heller have bedre selvtillid på det område og skrivelysten ville nok også være reduceret måske endda kraftigt:(

Ditte
18-11-10, 00:09
Fuldstændig det samme her! Når Sigrid keder sig i matematiktimerne og har lavet 2 ekstraark, så må hun skrive historier. For nogle uger siden kom hun hjem med en fire sider lang historie om "den hodeløse ryder og det uløglie spøelse". Den historie var jo aldrig blevet til noget, hvis hun var gået i stå, fordi hun ikke kunne stave til hovedløs, rytter, ulykkelig og spøgelse. Og det ville dælme være synd, for det var en spændende historie :wink:

aij hvor er den sød!:lurve:

Imma
18-11-10, 00:15
men problemet er jo, at man kan ikke vide om de kan dem før man har øvet med dem så, man skal jo øve med dem indtil de kan dem kan man sige, og det var jo heldigt at han kunne dem uden denne gang, men det ved i jo ikke om han også kan næste gang så jeg vil klart foreslå at i stadig øver og ser om han kan dem:knus:

Vi har aldrig øvet. Nogen af gangene. Han er åbenbart drøngod til at stave. Jeg tænkte bare, at vi måske skulle øve, for ligesom at støtte op om det med diktat. Lukas har ikke rigtig haft brug for øvelsen; eller det vil nok snarere sige, han havde allerede øvet ved at læse alt muligt, længe inden ordene nåede diktatstadiet.

Ditte
18-11-10, 00:18
Vi har aldrig øvet. Nogen af gangene. Han er åbenbart drøngod til at stave. Jeg tænkte bare, at vi måske skulle øve, for ligesom at støtte op om det med diktat. Lukas har ikke rigtig haft brug for øvelsen; eller det vil nok snarere sige, han havde allerede øvet ved at læse alt muligt, længe inden ordene nåede diktatstadiet.

jamen så kan I jo bare køre dem igennem en enkelt gang, altså spørge "hvordan staver man til "synes"" og så siger knægten s-y-n-e-s og I siger flot og så næste ord og når de 5 ord (eller hvor mange han nu har for) er færdige, så slut prut. så har i øvet til han kunne dem, dvs 1 gang:stortgrin:

Imma
18-11-10, 00:22
jamen så kan I jo bare køre dem igennem en enkelt gang, altså spørge "hvordan staver man til "synes"" og så siger knægten s-y-n-e-s og I siger flot og så næste ord og når de 5 ord (eller hvor mange han nu har for) er færdige, så slut prut. så har i øvet til han kunne dem, dvs 1 gang:stortgrin:

Nårhja :stortsmil:

Anebane
18-11-10, 09:47
Bare som en lille ekstra ting er diktater gode til at få lært børnene de sidste sproglige finurligheder med bøjninger osv. De ord din datter f.eks. havde hørt forkert, kom sig måske af at hun ikke lige havde luret, hvordan det skulle være i den type sætning det var lavet.

Vi tænker jo ikke i grammatik på vores modersmål, men taler bare og kan høre, når det er forkert, men børn har typisk nogle småting hist og her som de vender forkert og som lyder rigtigt for dem fordi de siger det tit osv. Så det handler også om at høre og lære, hvordan ordene skal staves og bøjes i forskellige sætningskonstruktioner.

Derfor giver stavning af enkelt ord ikke meget mening, IMO men stavning af ord i kontekst gør.

Altså "cykler" - Søren CYKLER i skole hver morgen. Ellers kan det jo være svært og lidt "ligemeget" om man skriver cykle eller cykel osv

Ditte
18-11-10, 20:12
Bare som en lille ekstra ting er diktater gode til at få lært børnene de sidste sproglige finurligheder med bøjninger osv. De ord din datter f.eks. havde hørt forkert, kom sig måske af at hun ikke lige havde luret, hvordan det skulle være i den type sætning det var lavet.

Vi tænker jo ikke i grammatik på vores modersmål, men taler bare og kan høre, når det er forkert, men børn har typisk nogle småting hist og her som de vender forkert og som lyder rigtigt for dem fordi de siger det tit osv. Så det handler også om at høre og lære, hvordan ordene skal staves og bøjes i forskellige sætningskonstruktioner.

Derfor giver stavning af enkelt ord ikke meget mening, IMO men stavning af ord i kontekst gør.

Altså "cykler" - Søren CYKLER i skole hver morgen. Ellers kan det jo være svært og lidt "ligemeget" om man skriver cykle eller cykel osv
det tror jeg også man gør alle steder(eller burde gøre i hvert fald!) altså det med at lade ordet indgå i en sætning. Det arbejder vi med i løbet af ugen henne i skolen og så øver de staveordet hjemme også (og også i skolen).

Rebekkasmor
19-11-10, 21:51
det tror jeg ikke, så havde hun måske blot fået det "nederlag" det er at få rettet "for mange" ord, rigtig mange gange oftere og det ville måske have fået hende til at tie stille og "tage sine slag stille" men jeg tror bestemt ikke hun ville have været blevet en bedre staver af det, ej heller have bedre selvtillid på det område og skrivelysten ville nok også være reduceret måske endda kraftigt:(
Det var jo ikke tanken, at jeg så ville rette ALLE stavefejl. :heehee: Så jeg tror såmænd ikke, nederlaget ville have været så stort. Og så er hun jo heller ikke helt dum til at stave - men hun hører til dem, der nødig vil lave om på en stavemåde, når hun først har fundet på en.

xina
19-11-10, 23:30
TAK for denne tråd! Jeg har først set den her til aften, desværre - den har nemlig sat en masse tanker i gang.

Og så opstår der jo selvfølgelig nogle spørgsmål til de kloge lærere herinde ;). So here goes:

Mathilde er jo startet i 0. i år og øver bogstaver konstant. Hun vil meget gerne skrive selv, fx øvede hun sig på at skrive fødselsdagsinvitationer i går (der er så også kun 6½ måned til :himle:), hun skriver indkøbslister og hun har selv skrevet ønskeseddel til jul. Rimelig ambitiøst projekt at stave sig gennem ord som piratudstyr, pixelinespil, nintendospil og malebog når man kun har gået i skole i 3 md :glo:. Hun gør det rigtig godt, men hun skal selvfølgelig have hjælp og spørger også selv om det nu er rigtigt.

Det er så dér problemet opstår. For jeg kan ikke få mig selv til at svare at det er rigtigt, når hun staver pirat "pirad". Jeg siger selvfølgelig ikke "nej det er forkert", men at det er godt hørt, for den sidste lyd i "pirat" lyder bestemt som et d. Men at det altså er et t, selvom man ikke kan høre det. Ligesom jeg fortæller hende når der er stumme bogstaver i ordene (fordi hun spørger "hvad kommer så" eller "er det ikke rigtigt at efter "hån" kommer "s" når man skal skrive "håndsæbe".

Men nu sidder jeg jo og spekulerer på om jeg i virkeligheden gør hende en bjørnetjeneste ved at snakke om stumme bogstaver, dobbeltkonsonanter osv. når hun stadig er i gang med at lære at lydstave :think: :think: :think:. For jeg kan sagtens se pointen i at lydstave, det er da en fantastisk måde at lære at formulere sig på!

Skal jeg i stedet sidde på mine hænder, bide mig selv i tungen og forsøge at omgå hendes "er det rigtigt?" med "hvordan lyder resten af ordet?" eller hvad??

Hjælp!

Hun synes jo det er så fedt at lære bogstaver og ord, og jeg vil så nødig hæmme hendes arbejde ved at blive alt for :B: :B: :B: fra starten. Jeg er i dén grad perfektionist og sprognørd, det er manden også (vi er sådan nogle der kommenterer journalisternes dårlige sprog når vi ser TV :himle:) og Tøsen har bestemt også en snert af det. Mors lille nørd :B: som for et par uger siden kom hjem og berettede om synonymer, antonymer og homonymer :glo: :glo: :glo:.

Damn! det blev langt. Undskyld Sidse at jeg spammer din tråd, men det er bare så spændende et emne!

Ditte
19-11-10, 23:48
Det var jo ikke tanken, at jeg så ville rette ALLE stavefejl. :heehee: Så jeg tror såmænd ikke, nederlaget ville have været så stort. Og så er hun jo heller ikke helt dum til at stave - men hun hører til dem, der nødig vil lave om på en stavemåde, når hun først har fundet på en.

uh og jeg er så den type forælder der virkelig skal tage mig sammen for ikke at rette hele tiden, men ok min datter har også mange grumme stavefejl men Ingen lydfejl og det ER jo det vigtigste.

Gammelmor
19-11-10, 23:52
Uha - jeg opfandt "snydebogstavet" da Signe begyndte at spørge om den slags.
Netop t og d kan være svære og der er også andre ( som jeg absolut ikke kan huske lige nu, vel) og så fortalte jeg hende at hun havde helt styr på LYDEN men at selve bogstavet var et snydebogstav og det havde hun fuld forståelse for.
KH Lene

Ditte
19-11-10, 23:53
TAK for denne tråd! Jeg har først set den her til aften, desværre - den har nemlig sat en masse tanker i gang.

Og så opstår der jo selvfølgelig nogle spørgsmål til de kloge lærere herinde ;). So here goes:

Mathilde er jo startet i 0. i år og øver bogstaver konstant. Hun vil meget gerne skrive selv, fx øvede hun sig på at skrive fødselsdagsinvitationer i går (der er så også kun 6½ måned til :himle:), hun skriver indkøbslister og hun har selv skrevet ønskeseddel til jul. Rimelig ambitiøst projekt at stave sig gennem ord som piratudstyr, pixelinespil, nintendospil og malebog når man kun har gået i skole i 3 md :glo:. Hun gør det rigtig godt, men hun skal selvfølgelig have hjælp og spørger også selv om det nu er rigtigt.

Det er så dér problemet opstår. For jeg kan ikke få mig selv til at svare at det er rigtigt, når hun staver pirat "pirad". Jeg siger selvfølgelig ikke "nej det er forkert", men at det er godt hørt, for den sidste lyd i "pirat" lyder bestemt som et d. Men at det altså er et t, selvom man ikke kan høre det. Ligesom jeg fortæller hende når der er stumme bogstaver i ordene (fordi hun spørger "hvad kommer så" eller "er det ikke rigtigt at efter "hån" kommer "s" når man skal skrive "håndsæbe".

Men nu sidder jeg jo og spekulerer på om jeg i virkeligheden gør hende en bjørnetjeneste ved at snakke om stumme bogstaver, dobbeltkonsonanter osv. når hun stadig er i gang med at lære at lydstave :think: :think: :think:. For jeg kan sagtens se pointen i at lydstave, det er da en fantastisk måde at lære at formulere sig på!

Skal jeg i stedet sidde på mine hænder, bide mig selv i tungen og forsøge at omgå hendes "er det rigtigt?" med "hvordan lyder resten af ordet?" eller hvad??

Hjælp!

Hun synes jo det er så fedt at lære bogstaver og ord, og jeg vil så nødig hæmme hendes arbejde ved at blive alt for :B: :B: :B: fra starten. Jeg er i dén grad perfektionist og sprognørd, det er manden også (vi er sådan nogle der kommenterer journalisternes dårlige sprog når vi ser TV :himle:) og Tøsen har bestemt også en snert af det. Mors lille nørd :B: som for et par uger siden kom hjem og berettede om synonymer, antonymer og homonymer :glo: :glo: :glo:.

Damn! det blev langt. Undskyld Sidse at jeg spammer din tråd, men det er bare så spændende et emne!

Nej, hvis hun spørger hvordan noget staves, så skal du, efter min mening svare det rigtige. Selvfølgelig havde jeg nær sagt. Men hvis hun viser dig ønskesedlen hvor der står "pirad" på, så skal du ikke selv rette det. Men spørger hun om Pirat staves med d eller t til sidste skal du selvfølgelig sige det rigtige.
Dobbeltkonsonanter og den slags er måske lidt for ambitiøst til en 0.klasse men det skader da ingen steder at snakke om den slags hvis hun selv efterspørger det. Slet ikke.
Så jeg tror I gør det helt "efter bogen" derhjemme:wink:lyder det i hvert fald til:knus:

Rebekkasmor
20-11-10, 01:35
Nej, hvis hun spørger hvordan noget staves, så skal du, efter min mening svare det rigtige. Selvfølgelig havde jeg nær sagt. Men hvis hun viser dig ønskesedlen hvor der står "pirad" på, så skal du ikke selv rette det. Men spørger hun om Pirat staves med d eller t til sidste skal du selvfølgelig sige det rigtige.
Dobbeltkonsonanter og den slags er måske lidt for ambitiøst til en 0.klasse men det skader da ingen steder at snakke om den slags hvis hun selv efterspørger det. Slet ikke.
Så jeg tror I gør det helt "efter bogen" derhjemme:wink:lyder det i hvert fald til:knus:
Helt enig. Ikke noget med at bilde barnet noget forkert ind. Det er noget ganske andet at undlade af fortælle det rigtige, hvis det rigtige ikke bliver efterspurgt. Jeg spurgte også altid min mor. Det ville da have været rimeligt irriterende, hvis hun ikke havde svaret mig korrekt (godt for hende, at hun er god til at stave :biggrin:)

Jeg kendte dog ikke til synonymer, antonymer og homonymer. De to sidstnævnte havde jeg aldrig hørt om før, jeg læste dit indlæg, selvom mit gæt er, at antonymer er det modsatte af synonymer. Homonymer kan jeg ikke gætte, hvad er.

Forresten - i dag skulle Benedikte skrive noget ud, hun havde lavet i skolen og lavet færdigt herhjemme. (Hun og veninderne havde fundet noget på nettet om planeterne). Da hun læste det højt for mig, fandt hun adskillige fejl - altså ord, der manglede, og da hun havde fundet nogle stykker, blev hun meget ked af det. Så jeg skulle ikke nyde noget af at fortælle hende, at der også var nogle stavefejl. Vi fik skrevet en rettet version (med stavefejl) ud, og det lykkedes for hende at blive glad igen.

xina
20-11-10, 17:27
Uha - jeg opfandt "snydebogstavet" da Signe begyndte at spørge om den slags.
Netop t og d kan være svære og der er også andre ( som jeg absolut ikke kan huske lige nu, vel) og så fortalte jeg hende at hun havde helt styr på LYDEN men at selve bogstavet var et snydebogstav og det havde hun fuld forståelse for.
KH Lene

Det er også noget i den retning jeg plejer at gøre. Altså fortæller at hun har helt styr på lyden (for det har hun), men at bogstaverne driller. Måske skal jeg kalde dem "drillebogstaver", det var da en god ide :Tak:.

Nej, hvis hun spørger hvordan noget staves, så skal du, efter min mening svare det rigtige. Selvfølgelig havde jeg nær sagt. Men hvis hun viser dig ønskesedlen hvor der står "pirad" på, så skal du ikke selv rette det. Men spørger hun om Pirat staves med d eller t til sidste skal du selvfølgelig sige det rigtige.
Dobbeltkonsonanter og den slags er måske lidt for ambitiøst til en 0.klasse men det skader da ingen steder at snakke om den slags hvis hun selv efterspørger det. Slet ikke.
Så jeg tror I gør det helt "efter bogen" derhjemme:wink:lyder det i hvert fald til:knus:

Tak! Det er da dejligt at blive bekræftet :lol:.

Altså hun "efterspørger" jo ikke dobbeltkonsonanter, men hun har det med at lydstave og spørge om det er rigtigt efter hvert eneste bogstav. Så når hun vil skrive "komme" og er nået til "kom" og spørger om det næste så er et e, ja så svarer jeg slf. at nej det er et m, men at det kan man ikke høre.

Helt enig. Ikke noget med at bilde barnet noget forkert ind. Det er noget ganske andet at undlade af fortælle det rigtige, hvis det rigtige ikke bliver efterspurgt. Jeg spurgte også altid min mor. Det ville da have været rimeligt irriterende, hvis hun ikke havde svaret mig korrekt (godt for hende, at hun er god til at stave :biggrin:)

Jeg kendte dog ikke til synonymer, antonymer og homonymer. De to sidstnævnte havde jeg aldrig hørt om før, jeg læste dit indlæg, selvom mit gæt er, at antonymer er det modsatte af synonymer. Homonymer kan jeg ikke gætte, hvad er.

Forresten - i dag skulle Benedikte skrive noget ud, hun havde lavet i skolen og lavet færdigt herhjemme. (Hun og veninderne havde fundet noget på nettet om planeterne). Da hun læste det højt for mig, fandt hun adskillige fejl - altså ord, der manglede, og da hun havde fundet nogle stykker, blev hun meget ked af det. Så jeg skulle ikke nyde noget af at fortælle hende, at der også var nogle stavefejl. Vi fik skrevet en rettet version (med stavefejl) ud, og det lykkedes for hende at blive glad igen.

Tak :). Homonymer havde jeg heller aldrig hørt om - tænk at lære den slags af sin 6-årige :glo:. Det bruges om ord der kan betyde flere ting. Fx "klemme" (på tørresnoren, en sammenklapper, at få noget i klemme i døren). Så blev jeg så meget klogere.

- og så kan jeg fint følge dit valg mht. Benediktes opgave. Dejligt at hun blev glad igen :).

strikkemama
20-11-10, 18:24
Jeg mener, at både diktater og staveord er nyttesløse..
Den nyeste forskning viser, at man både kan læse sig ind i stavningen (det har man vidst i en del år).. men at man også skriver sig godt ind i stavningen..

Lad nu for %%¤((%¤# de unger lave noget med mening i..

Lige mine ord - diktat er en forældet tilgang til stavning>8/

Rebekkasmor
20-11-10, 18:58
Jeg mener, at både diktater og staveord er nyttesløse..
Den nyeste forskning viser, at man både kan læse sig ind i stavningen (det har man vidst i en del år).. men at man også skriver sig godt ind i stavningen..

Lad nu for %%¤((%¤# de unger lave noget med mening i..

Lige mine ord - diktat er en forældet tilgang til stavning>8/
Tjaeh - jeg havde da selv god gavn af dem. Især staveordene. :wave:

Notbabe
20-11-10, 19:07
Tjaeh - jeg havde da selv god gavn af dem. Især staveordene. :wave:

Det er dejligt, at du har haft gavn af dem :)

Min holdning er nu, at børn har mest gavn af de aktiviteter, som de kan se en mening i. Og når nu det beviseligt giver lige så gode staveevner at læse og skrive historier, synes jeg, det er ganske ærgerligt at bruge børnenes ofte store lærelyst på at tæske dem igennem staveord..

Notbabe
20-11-10, 19:14
Og så bare for at underbygge :)

http://www.jeppe.bundsgaard.net/weblog/index.php

Find den artikel, der hedder "Staveundervisning er spild af tid"

thunberg
20-11-10, 19:19
Jeg synes du skal tage kontakt til dnasklæreren og få en snak med hende om hvike læringsmetoder de bruger - så du kan støtte ungerne bedst mulig. Hun har sikkert en mening om hvordan man øver diktat bedst. Vi har haft nogle gode snakke med Eriks dansklærer om børnestavning. Det giver masser af mening når hun forklarer det - men jeg synes også det er svært at udøve. Men hey - vi må jo lære at være skoleforældrer ;)

Erik husker også som en elefant. I går reciterede han to sider i læsebogen i stedet for at læse dem. Det er 3 dage siden han fik læst dem op af læreren... Men så læser vi bare nogle linjer rundt om i bogen oveni så han ikke forfalder til at tro at al læsning er udenadslære. Det vigtige synes jeg er succesen!!! Han KAN faktisk læse super godt. Lige den lille metode med at læren læser først dur ikke for ham men så dur den for mange andre, der har glæde af det. Han kan til gengæld ikke huske stavning så der er det godt for ham at øve dem herhjemme indtil han får knækket dén kode. Det lærer din så måske ikke lige noget af - men jeg er sikker på at de 4 min. ikke er spildt alligevel.


I kunne måske læse fra højre mod venstre også, så er det jo ikke noget han bare kan huske, men hvor han selv skal gøre en indsats. Det var noget min kollega gjorde meget i når der havde været læse lektier for.

Katrine
20-11-10, 19:23
Altså for de helt små skolebørn i 0. klasse synes jeg bare man skal være glad hver eneste gang de skriver noget og ikke rette på dem.

Alma skriver vanvittig meget bedre nu i 1. kl end hun gjorde sidste år, og vi har mest af alt siddet på vores hænder og kun rettet, hvis vi konkret bliver spurgt. Så i vores tilfælde er min erfaring, at de faktisk lærer noget helt af sig selv. Og Alma har jo netop ikke lært at stave dansk i skolen, hun har lært det af at læse dansk.

PDmor
20-11-10, 19:28
Det er dejligt, at du har haft gavn af dem :)

Min holdning er nu, at børn har mest gavn af de aktiviteter, som de kan se en mening i. Og når nu det beviseligt giver lige så gode staveevner at læse og skrive historier, synes jeg, det er ganske ærgerligt at bruge børnenes ofte store lærelyst på at tæske dem igennem staveord..

Men, hvad så med de børn, der godt kan se en mening i staveord (de fandtes da jeg var barn ihvertefald mindst et styk i Danmark :fløjte: at jeg så også godt kunne se en mening i at skrive en god historie (jeg så så ingen "stave"mening i det), eller at læse en god bog (igen ingen mening om at det ville hjælpe mig med stavningen generelt)).

Vi havde en gang i folkeskolen en vikar. Der stod diktat på skemaet (vores klasse var blevet "niveaudelt" i de fleste dansk timer da vores nye lærer ikke magtede os (skolenes hidtil nemmeste og rareste klasse, der med et klasselære skift var blevet til problemklassen på hele skolen -øh vi kunne skam godt selv gennemskue problemet i 8. klasse), så en parallel klasse lærer kunne dække hende ind (=niveauet var sat efter, hvem hun kunne magte, den gamle rotte tog så resten fra begge klasser). Nå, men vikar og diktat og gad han? Han meddelte inden vi gik i gang, at hvis der var nogen ord vi ikke var sikre på, hvordan skulle staves så skulle vi ENDELIG spørge i løbet af diktaten, for hans erfaring (og et omdiksuteret emne den gang) var, at stavede man først et ord forkert et par gange, så hang den stavemåde ved og det blev svært at få det rettet sidenhen (selvfølgelig endte det med at han måtte stave til hest o.lign. på tavlen, afprøves skulle den påstand jo :wink:).
Det var selvfølgelig nemt for ham, at gøre fordi han var vikar i EN diktat time, men faktisk gled timen let og han havde ikke andet "bøvl" end de underlige forlangender omkring at stave diverse nemme ord, tilgengæld stavede vi alle rigtit godt den dag og der var MANGE ord, der ikke blev skrevet på tavlen (afprøvningen var jo ikke sjov i stive 45 minutter!).

Det matcher selvfølgelig ikke særligt godt med børnestavning/lydstavning som andre skriver om, men jeg tror på grundideen i begge dele (forudsætningen er vel så, at man har set diktaten og øvet den med ordene foran sig, så det trods alt er de færreste ord man er i tvivl om på forhånd (vi havde deciderede diktat timer to gange om ugen i 8. klasse pga. niveau delingen og klassesammenlægningen=skemaændringen i løbet af året) så vi havde en diktat bog og vidste hvilke diktater vi skulle have og kunne have øvet dem). Forskellen i de to "metoder" ligger vel sagtens i, at børnestavningen/lydstavningen er i de mindre klasser og den med at skrive et ord forkert fordi man mønster-genkender det er mere relevant i de størrere klasser (hvor lydstavningen forhåbentligt falder væk?). Og så afhænger det vel også af person-typen om de er visuelle, "audiotive" etc. og den forskel er der jo også på børn (mine drenge er pt. IKKE "audiotive").

Rebekkasmor
21-11-10, 12:46
Det er dejligt, at du har haft gavn af dem :)

Min holdning er nu, at børn har mest gavn af de aktiviteter, som de kan se en mening i. Og når nu det beviseligt giver lige så gode staveevner at læse og skrive historier, synes jeg, det er ganske ærgerligt at bruge børnenes ofte store lærelyst på at tæske dem igennem staveord..

Men, hvad så med de børn, der godt kan se en mening i staveord (de fandtes da jeg var barn ihvertefald mindst et styk i Danmark :fløjte: at jeg så også godt kunne se en mening i at skrive en god historie (jeg så så ingen "stave"mening i det), eller at læse en god bog (igen ingen mening om at det ville hjælpe mig med stavningen generelt)).
....
Så var vi (mindst) to :heehee:.

Men jeg tror faktisk på, at det ene ikke udelukker det andet. Man kan sagtens øve staveord som supplement til andre ting. Det lyder ellers som en sjov idé at diskutere stavningen med læreren undervejs i diktaten. :heehee:

Forresten - jeg bruger da stadig lydstavning - når jeg altså støder på et ord, jeg ikke kender. Jeg kan så gøre det lidt mere avanceret end en nybegynder, fordi jeg jo ved lidt om, hvordan bestemte bogstavsammensætninger plejer at lyde.

Nilla
21-11-10, 13:28
Uha en spændende tråd :stortsmil:. Især når man selv har et barn, der lige er startet i skole, og man er helt på bar bund mht dagens pædagogiske/læringsmæssige metoder. Igen engang er det utroligt så meget man lan lære herinde :Tak:

(Jeg troede egentlig at diktat var røget ud for længst :hide:. Jeg husker det selv som heeeeeeelt vildt kedeligt og var sikker på, at man havde fundet på noget mere spændende og læringsmæssigt smartere i løbet af de sidste 30 år :wink:)

Ditte
21-11-10, 20:02
Det er dejligt, at du har haft gavn af dem :)

Min holdning er nu, at børn har mest gavn af de aktiviteter, som de kan se en mening i. Og når nu det beviseligt giver lige så gode staveevner at læse og skrive historier, synes jeg, det er ganske ærgerligt at bruge børnenes ofte store lærelyst på at tæske dem igennem staveord..

Men staveord skal bestemt da heller ikke stå alene! Det tror jeg heller ikke er det der foregår i skolerne, for ja det er bestemt forældet i den form.